Bogen starter således:

Transport er et spændende men samtidig uhyre kompleks emne. Den er bevægelse i tid og rum, og når den er gennemført, er den usynlig, men har skabt en værdi. Det er en ydelse, som skal igangsættes, gennemføres og afsluttes på meget kort tid. Det er samtidig et produkt, som i ekstrem grad styres af meget kraftige svingninger i efterspørgsel efter konjunkturer, sæson eller tid på dagen.

Tid er en vigtig og ofte kritisk parameter. En person kommer på arbejde ved at blive transporteret, og hvis han ikke ankommer til arbejdspladsen i tide, er rejsen forgæves. Transport er en vare for øjeblikkeligt forbrug, og den kan i modsætning til andre varer ikke oplagres; et køretøj uden kørsel er et økonomisk tab.

Bogens fokus er på de 30 år mellem 1950 og 1980, hvor vejtransporten for alvor udviklede sig og var et væsentligt element i skabelsen af et helt nyt samfund, det højteknologiske. De tre årtier havde en rivende udvikling, hvor befolkningen i 1980 drog nytte af en velstandsstigning af hidtil uhørte dimensioner – vores økonomiske velstand mere end fordobledes på de relativt få år. Vejtransporten havde en central rolle i den historie, hvor forbedrede veje og effektiv lastvognskørsel f.eks. gjorde det muligt at transportere fire gange så meget gods i 1980 som i 1950.

Transportformen var skabet gennem en lang historie, hvorfor bogen fortæller hele det historiske forløb tilbage til de første vogne. Tilsvarende stopper bogen ikke brat i 1980, men følger nogle af emnerne helt frem til i dag. Forandringen var massiv. I 1950 havde Danmark knapt overvundet besættelsens vareknaphed, men da de sidste restriktioner ophævedes i løbet af nogle år, kom samfundet ind i en kraftig omstillingsproces.

Bogen belyser de store samfundsforandringer gennem beskrivelsen af den danske godstransport. Forandringerne omfattede ikke kun ny teknik, de mange nye køretøjer og maskiner skulle organiseres under nye strukturer, der skulle sættes samfundsmæssige rammer for deres anvendelse, og de menneskelige aktører skulle indgå på nye betingelser med krav til nye kompetencer. Et par eksempler viser de store ændringer. I 1950 var mange vognmænd ikke forpligtede til at føre regnskaber; chauffører kørte blot de havde kørekort; med få forbehold var det frit at etablere sig som vognmand, og reglerne for godkendelse af en lastvogn var simple. I løbet af de 30 år var meget forandret. I 1980 skulle en vognmand ikke blot føre regnskaber, men også opkræve moms og kildeskat for staten. Chaufførerne var pålagt skrappe regler for hvile- og arbejdstider kontrolleret af fartskrivere, der var indført en lang række restriktioner og reguleringer for at etablere sig som vognmand, og der fandtes et omfattende regelsystem for lastvognes indretning og anvendelse. Hvis der på noget tidspunkt i den danske historie har været tale om en industriel revolution, må den være foregået i disse 30 år med så gennemgribende forandringer; det højteknologiske samfund var en realitet i 1980.

Det var oprindeligt meningen, at bogen kun skulle beskrive godstransporten på vej for at læseren kunne forstå de vigtigste elementer af et kompliceret emne, men under arbejdet med bogen indså jeg, at transportens udvikling måtte ses i en tæt sammenhæng med andre sektorer. For at begrænse opgaven ses primært på transport inden for Danmarks grænser og kun i en vis udstrækning på trafikken til og fra landet.

Transportbegrebets sammensatte karakter betyder, at det skal analyseres ved hjælp af mange forskellige videnskabelige discipliner. Hver disciplin kan kaste lys på visse aspekter af transport i det mangesidede mønster, som er tæt vævet sammen med hverdagens øvrige sociale aktiviteter. Fremstillingen er først og fremmest historisk, for kun gennem en beskrivelse af udviklingen kan man se de faktorer, der griber ind i hinanden og skaber forandring. Statistik og økonomi indgår centralt for at vise forandringernes størrelse. Sociologi beskriver de forskellige aktørers handlinger, og kulturbeskrivelse er med til at binde forskellige begivenheder og personer sammen. Ingeniørvidenskab indgår i beskrivelserne af skiftende tekniske konstruktioner.

Studiet er således en historie med vægt på teknologi og de praktiske kommercielle forhold og med fokus på de lange linjer. De specielle forhold under verdenskrige og energikriser – hvor spektakulære de end har været – fylder derfor ikke meget. Der er også meget lidt firma- og personhistorie i undersøgelsen; fokus er på innovation og forretning, men ikke så meget på opfindere eller forretningsmænd.