Forfatteren, Jørgen Burchardt, forklarer i forordet til “Gods på vej”:

Bogen har haft en lang tilblivelsesproces. Da jeg i 2006 havde afsluttet mit bidrag til ”Lige ud ad landevejen. Med hestevogn og bil på amternes veje” om de danske landevejes historie for det dengang eksisterende Danmarks Vej- og Bromuseum, ville jeg fortsætte med at skrive om vejtransporten. Da jeg tidligere havde skrevet om persontransport i bogen ”En dansk bushistorie” i 2005 og til dels i ”Lydpotter, arbejde og ledelse. Walker Danmark” i 2008, var det naturligt at fortsætte med at skrive om transporten af gods.

Transportsektorerne jernbane og søfart har tidligere fået dybtgående behandlinger i bogserier som trebindsværket ”På sporet 1847-1997” og syvbindsværket ”Dansk søfarts historie”. Vejtransporten har derimod ikke tidligere fået skrevet en tilsvarende oversigtshistorie, da området er præget af mange små og forskellige aktører og ikke har været stærkt og samlet nok til f.eks. at løfte et specialmuseum. Det nævnte museum for veje blev likvideret i 2013. Denne bog er et forsøg på at råde bod på manglen på oversigtsværker om vejtransporten.

Museum Sønderjylland skal have tak for at støtte projektet i opstarten, og Danmarks Tekniske Museum gjorde arbejdet mulig ved at give forskningen husly. Godstransport på vej i et historisk perspektiv er ikke et område universiteterne har prioriteret højt med meget få undtagelser.  Da jeg gik i gang med at søge midler til at finansiere forskningen, afsløredes desværre en ringe interesse hos forskningsfondene. Da kun enkelte mindre fonde har ydet støtte, har jeg måtte skrive bogen sideløbende med andet arbejde. Det lange forløb har dog haft den positive konsekvens, at bogen har fået tid til at udvikle sig fagligt. Det har fået betydning på mindst fire områder. For det første har jeg haft tid til at diskutere bogens problemstillinger med forskere, som rundt om i verden arbejder med tilsvarende problemstillinger. Igennem årene har jeg på internationale konferencer haft mulighed for at holde foredrag ud fra kapitler fra bogen og herved fået inspiration fra fagfæller. Kontakten er ofte fortsat gennem efterfølgende mailkorrespondance.

For det andet har det gjort, at bogen har fået et internationalt perspektiv, idet forhold i den danske historie løbende sammenlignes med tilsvarende forhold i udlandet. Især medlemmer af International Association for the History of Transport, Traffic and Mobility har givet uvurderlig hjælp for at kunne sammenligne den danske historie med udviklingsforløb i andre lande. Blandt de mange kolleger, jeg har diskuteret med, vil jeg fremhæve professor Richard Vahrenkamp fra Kassel Universitet, hvis trafikhistoriske forskning har ligget meget tæt på mine egne problemstillinger. Desuden vil jeg takke en af de få danske forskere på området, historiker, Phd. Louise Skyggebjerg, for hendes kommentarer og altid kompetente vurderinger, som jeg især haft nytte af i den sidste del af arbejdet med bogen.

For det tredje har selve bogens fokus flyttet sig fra kun at handle om lastvogne til flere dimensioner omkring transport. Trods det at landevejstransportens store betydning afspejler sig i prioriteringen af stoffet i bogen, indgår også øvrige transportformer som jernbane, fly og skibsfart. Der viste sig nemlig en så tæt forbindelse mellem transportens sektorer, at alle måtte indgå for at indfange godstrafikkens væsen.

For det fjerde viste det sig, at det ikke var muligt at forstå transportområdets dynamik uden at inddrage forhold før og efter transportens udførelse. Hele forsyningskæden blev interessant at studere, og herved lærte jeg forskningsretningen Supply Chain Management (SCM) at kende. Selvom SCM som forskningsretning er meget normativ og har et meget nutidigt fokus, har jeg søgt at bruge områdets begrebs- og teoriapparat på denne bogs forskningsområde, som i stor udstrækning ligger før SCM var ”opfundet”. Jeg vil i den forbindelse takke professor Hans-Henrik Hvolby fra Institut for Mekanik og Produktion på Aalborg Universitet for inspirerende kontakt på forskningsfeltet.